Selvkup

Kavaleri i Paris' gader under det franske kup i 1851, da den demokratisk valgte præsident Louis-Napoléon Bonaparte tog diktatorisk magt, og et år senere blev udråbt til kejser af Frankrig.

Selvkup er en form for statskup, hvor en nations leder, der er kommet til magten på lovlig vis, forsøger at holde sig ved magten med ulovlige midler. Lederen kan opløse eller gøre det nationale parlament magtesløst og ulovligt tiltage sig ekstraordinære beføjelser, som ikke gives under normale omstændigheder. Andre tiltag kan være at annullere landets forfatning, suspendere domstole og at lade regeringschefendiktatoriske beføjelser.[1][2]

Mellem 1946 og 2022 fandt der anslået 148 selvkupforsøg sted, 110 i autokratier og 38 i demokratier.[3]

  1. ^ Kaufman, Edy. Uruguay in Transition: From Civilian to Military Rule (engelsk). Transaction Publishers. ISBN 978-1-4128-4084-2.
  2. ^ Tufekci, Zeynep (7. december 2020). "This Must Be Your First". The Atlantic. In political science, the term coup refers to the illegitimate overthrow of a sitting government—usually through violence or the threat of violence. The technical term for attempting to stay in power illegitimately—such as after losing an election—is self-coup or autocoup, sometimes autogolpe
  3. ^ Nakamura, David (5. januar 2021). "With brazen assault on election, Trump prompts critics to warn of a coup". The Washington Post. Hentet 5. januar 2021.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search